En del af Odsherred Kommune
Pædagogik

Du bliver mødt med fokus på dig som et unikt menneske

I Siriusparken arbejder vi ud fra en neuropædagogisk tilgang, og vi ser dig som noget helt unikt.

Udover den neuropædagogiske tilgang, arbejder vi udfra en re- og habiliterende vinkel, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og motivation i og for livet, med beboeren og dennes zone for nærmeste udvikling i centrum.

Derfor er det vigtigt, vi finder frem til, hvor udgangspunktet for vores pædagogiske arbejde skal starte. På den måde sikrer vi, at du føler dig betydningsfuld og tager så stort et ansvar for dit eget liv, som du magter.

Vi skaber miljøer, hvor vi har fokus på netop det, der kan give dig en bedre livskvalitet, udvikling og trivsel. 

Du vil have medindflydelse på dit eget liv og de fællesaktiviteter der sker i (og udenfor) Siriusparken.